Peter Falk Personal Protection

   

Hem    |   RBPP    |   Kurser    |    Instructors    |    Selvforsvar     |    Om Peter    |    Kontakt

 
Selvforsvar

Hvert år udsættes titusindvis af mennesker i Danmark for trusler og vold.  Særligt udsatte risikogrupper er politifolk, sygepersonale, vagter og ansatte i den kollektive trafik, men alle kan blive udsat for vold. At lære selvforsvar handler om mere end bare at lære hvoran man klarer sig i et typisk slagsmål. Det handler om at overleve kriminalitet/forbrydelser som f.eks. bevæbnede røverier, bandeangreb, vold, kidnapning, seksuelle overgreb, voldtægt med mere.

Selvforsvar er alt det du gør for at forsvare dig mod forskellige typer af fysiske angreb. Det kan være alt lige fra en taktisk retræte (løbe væk fra stedet) til at bruge slag og spark eller improviserede våben (almindelige ting som kan bruges som slagvåben) for at sikre dig. At være bevidt som sine omgivelser, at kunne vurdere en truende situation og hvordan du kommer en aggresiv person i møde er vigtige aspekter af et vellykket selvforsvar. Meget af dette kaldes i daglig tale for konflikthåndtering og det handler om hvordan du kan løse en konflikt inden den bliver til et fysisk overgreb.

Personlig sikkerhed Inden konflikten              
  1. Vær opmærksom på dine omgivelser. Kig ikke ned i jorden når du går ude på gader og åbne pladser men se dig omkring. Selv når du taler i mobiltelefon skal du være opmærksom på andre personer omkring dig.

  2. Hav en kropsholdning der viser at du er en selvsikker person. Rank ryggen, kig op i øjenhøjde istedet for ned i jorden og hvis du bliver tiltalt, så svar med klar og tydelig stemme. Kropssproget og stemmen betyder mere end det du siger. På den måde viser du, at du ikke er et ”let offer”.
  3. Hvis nogen kommer hen til dig for at spørge hvad klokken er, eller om du kan låne vedkommende en cigaret, så hold hænderne op foran dig og ”tal med hænderne”. Hvis personen angriber dig, har du mulighed for at beskytte dig, når hænderne allerede er oppe.  Har du hænderne ned langs siderne eller i lommerne, bliver det meget sværere at nå at reagere.

  4. Skulle du komme ud for en aggressiv person, skal du være bestemt, men ikke aggressiv i din væremåde og bevare en selvsikker kropsholdning.
Konflikt
  1. Hvis du tvinges til at forsvare dig, så benyt kun simple teknikker, som du ved fungerer i svære og stressende situationer. Den vold du benytter dig af til dit forsvar, skal være proportionel med den vold du bliver udsat for. Hvis du for eksempel bliver udsat for begrænset vold, kan du ikke bruge dødelig vold i dit forsvar.

  2. Din ret til at bruge vold for at forsvare dig ophører i samme øjeblik som angrebet slutter.

  3. Hvis du bliver udsat for et angreb af flere personer, så benyt ”slå-og-løb”-taktikken. Undgå at havne imellem dem der angriber.
Efter konflikten
  1. Så snart konflikten er slut, skal du forsikre dig om at angriberen har forladt stedet. Politiet vil stille spørgsmål om hvilken retning angriberen løb, samt udseende og tøj.

  2. Er du i chok, er det ikke sikkert at du lægger mærke til eventuelle skader. Se og mærk efter eventuelle skader. Dette er ekstra vigtigt, hvis der har været våben med i angrebet. Hvis du er sammen med familiemedlemmer eller venner, så  hjælp hinanden med at se efter skader.

  3. Skriv hvad der er sket i kronologisk rækkefølge mens du venter på politiet. Skriv hvad forbryderen sagde i citatform: ”hit med pengene”, ”jeg slår dig ihjel hvis du ikke gør som jeg siger”, etc. Dette er vigtigt for politiet og kan være afgørende i en kommende rettergang.

  4. Når du har mulighed for det, bør du analysere det skete. Hvis du ved med dig selv at du begik en fejl, eller hvis du oplevede at du havde huller i din evne til at forsvare dig, kan du tilpasse din træning efter din nye erfaring.